avatar

8 essentielle tips til en givende og stabil meditationspraksis

Psykologen i Øret
Psykologen i Øret
Episode • May 25, 2020 • 28m

Du har sikkert prøvet at meditere og har måske endda haft intentionen om at gøre det fast. Og hvis det ikke er lykkedes, så er det ikke dig, der er noget galt med. Det er en udfordring at få en vane med meditation ind som en fast del af din dag. Hvis det var nemt, ville flere gøre det.

Hvis du gerne vil have en givende og stabil meditationspraksis ind i din hverdag, så læs (eller lyt) med her, hvor jeg giver dig 8 tips til din meditationspraksis. (Og nederst på siden kan du downloade en liste med de 3 tips gratis.)

Tips til din meditationspraksis – men hvorfor overhovedet meditere?

Efterhånden er der en kæmpe mængde forskning, der peger på de mange gavnlige effekter af meditation. Ikke desto mindre kan det være ualmindeligt svært at få en givende og stabil meditationspraksis ind i hverdagen. Især hvis du, som mig, har børn, arbejde, en smartphone, vasketøj og andre ting, der også kræver din tid og opmærksomhed.

Her giver jeg dig 8 essentielle tips til en god og givende meditationspraksis. Der er mange gode grunde til at meditere, og meditation kan være mange ting. Målet med meditation er overordnet:

  • Klarhed og ro i sindet
  • Ro i kroppen og et bedre fysisk og psykologisk helbred
  • Et åbent og roligt hjerte – følelsesmæssig balance
  • Velfungerende sociale relationer og et liv i balance

Det er ikke små ting! Jeg kommer til at skrive mere om både formålet med meditation, de forskellige typer af meditation og interessante forskningsresultater på et tidspunkt. Men her handler det om, hvordan du skaber og ikke mindst opretholder en god og givende meditationspraksis.

8 essentielle tips til din meditationspraksis

Det skal siges med det samme, at jeg ikke har opskriften på din meditationspraksis. Jeg tror, det er en personlig rejse at nå frem til, hvad der virker for den enkelte. Og jeg er selv langt fra den perfekte meditationspraktiker. Meditation har været en del af mit liv i mange år, men som så mange andre har jeg kæmpet med at få en fast praksis ind i mit liv. I perioder har jeg været struktureret og vedholdende, og i perioder har jeg ikke haft ro eller disciplin nok til at meditere.

Mit liv fungerer bare bedre, når jeg har en fast praksis, og derfor er det én af de vigtigste ting i min dag. Efter en nylig flytning og med hele coronasituationen faldt jeg selv ud af rutinen. Jeg har haft brug for at komme tilbage til en god meditationspraksis igen, og det gav mig lyst til at dele med dig derude, hvad der kan hjælpe os, når vi skal skabe eller tilbage til en god rutine.

#1 Hver dag, samme tid samme sted

Hvis du venter til den dag eller det tidspunkt på dagen, hvor du har tid til eller lyst til at meditere, så kommer du til at vente for evigt. Måske har du lyst i begyndelsen, når du lige har sat din intention om at have en praksis, men lynhurtigt kan det løbe ud i sindet. Det virker som om, det er spild af tid at meditere, du har for meget om ørerne og kan i det hele taget hurtigt finde tusind gode grunde til ikke at meditere.

Jeg anbefaler at du står tidligt op og mediterer som det første eller som noget af det første. Du har en vis mængde selvdisciplin, og jo længere hen på dagen, du kommer, des mindre sandsynlighed er der for, at du vælger at gøre ting, der kræver selvkontrol, som fx. meditation. Jeg mediterer selv i hverdagene inden mine børn vågner, men ikke altid i weekenden. Dermed ikke sagt, du ikke kan vælge et andet tidspunkt, men vær opmærksom på, at du vælger et tidspunkt, hvor du har energi og fokus.

Det er en stor hjælp at vælge et fast meditationssted. Efterhånden vil selve det at sidde, ligge eller stå det samme sted hjælpe dig til hurtigere at fi

Switch to the Fountain App