Ekstra Bladet brugte i 2021 en lokkedue i et forsøg på at lave en historie om Mette Frederiksens ministerbilschauffør. Projektet gik i vasken, en ny ledelse står i spidsen for avisen, og nu er lokkeduen blevet tiltalt for medvirken til brugstyveri af ministerbilen. Knud Brix er i studiet for at forsvare Ekstra Bladet.
Derudover kommer Bjarne Corydon forbi til en snak om et fødselsdagsportræt af ham selv bragt i hans egen avis, Børsen, Palle Strøm er med på en telefon om lukningen af TV 2 Zulu, og så ringer vi til Politikens Martin Aagaard for at høre, hvordan det går med at udkomme med artikler på russisk, som de lovede, at de ville gøre i starten af Ruslands invasion af Ukraine.
Ugens gæstevært er for første to personer, når Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen fra Operarejsen indtager det ostelugtende studie.
Vært: Camilla Boraghi.
Producer: Rasmus Søgaard.
Lyddesign: Søren Gregersen.
Programansvarlig: Sofie Rye.