Jeg lyttede til et interview med den fænomenale forfatter Elizabeth Gilbert den anden dag. Og hun sagde noget interessant og sandt. Hun sagde:
Hver gang du siger ja med dit hovede, når din krop siger nej, bevæger du dig længere og længere væk fra din sande vej.
Og det tror jeg, vi alle kan skrive under på. Hvor mange gange har du sagt ja til noget, fordi dit hovede fortalte dig, du burde, selvom din mavefornemmelse nærmest råbte “Nej!”? For så senere at finde ud af, at du skulle have lyttet til din krop.
Men det hun sagde, fik mig til at tænke på noget. Nemlig på angst. For nogle gange sender kroppens altså signaler, der ikke peger i den rigtige retning. Når frygt og angst dukker op i kroppen, skal vi så også lytte? Jeg kan i hvert fald se på mit eget liv, at hvis jeg altid havde lyttet til frygt og den angst, jeg har oplevet, så ville jeg godt nok være gået glip af mange vigtige ting. Og jeg ville have bevæget mig længere og længe væk fra min sande vej.
I dette indlæg kan du læse om (og du kan lytte til det hele i podcastepisoden, som du finder herunder):
Jeg tror på, at kroppen er langt klogere end os og vores rationelle sind, som vi har det med at trække mest på. Som Einstein sagde:
Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind er en tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ophøjer tjeneren, og som har glemt gaven.
Og gaven – din intuition – den bor altså i kroppen! Jo bedre du lære at være til stede i din krop og lærer den indgående at kende – ikke ved at tænke på den eller læser bøger om den men ved rent faktisk at være til stedet i den – des bedre har du det, og des bedre fungerer dit liv.
Det bringer dig alt muligt godt at lytte til kroppen:
Listen er uendelig over, hvad det kan give dig at lytte til din krop.
Men at lytte til din krop er ikke det samme som at handle på alt det, du mærker. Du skal altid lytte til din krop og anerkende de følelser og fysiske fornemmelser, du oplever. Men det er ikke det samme, som at du altid skal handle på signalet.
Hvis det er en hovedpine, der er tegn på overbelastning, så skal du fx. tage det alvorligt og stoppe op. Ellers vil kroppen tage stærkere og stærkere signaler i brug indtil den dag, din krop slukker for strømmen til hjerne og krop (AKA et stresskollaps.)
Hvis det derimod er frygt ved tanken om at melde dig til et kor, fordi du synes, det er svært det med at møde nye mennesker, og hvad nu hvis du ikke passer ind… Den frygt kommer, fordi du bevæger dig ud af din komfortzone og hen mod noget, du på et dybere plan kan mærke, du gerne vil. Og det er en god ting og dermed en frygt, der er tegn på modstand mod noget, der er meget vigtigt for dig. Anerkend modstanden. Men lad den ikke aflyse kor!
Lidt længere nede kommer jeg ind på en metode, du kan bruge til at skærpe dine evne til at forstå, hvad din krop prøver at fortælle