Taknemmelighed er en form for superpower, som du kan bruge til at vende selv den sværeste situation til noget bedre. Men ved første øje kast kan taknemmelighed virke lidt banalt. Kan noget så enkelt virkeligt gøre en forskel, når vi har det meget svært? Når alt i vores liv virker håbløst, og vi har svært ved at se vejen frem?

Det er oplagt, at taknemmelighed kan hjælpe, hvis du bare er i lidt dårligt humør en dag, men hvad med, når livet for alvor bliver svært, tungt og mørkt og måske har været det i lang tid?

I dette indlæg lærer du lidt om, hvad forskningen fortæller os om taknemmelighed og jeg kommer med mit bud på en taknemmelighedspraksis, som kan ændre alt. Og du kan også høre en forkortet udgave som podcastepisode her:

Det er store ord, at taknemmelighed ligefrem kan ændre alt! Og ord, jeg ikke tager let på, for jeg ved godt, hvordan det er at have det meget svært. Men det er min erfaring, både personligt og via mit arbejde, at det at gøre en seriøs indsats for at vende dit sind i retning af taknemmelighed, kan have en afgørende betydning for dit liv. For dit humør, dit helbred og hvordan dit liv former sig fremadrettet.

Positiv psykologi og taknemmelighed – en overfladisk trend?

Helt tilbage i 2005, da jeg stadig læste psykologi, begyndte jeg at interessere mig for positiv psykologi. Jeg husker tydeligt, at jeg sad på Det Kongelige Bibliotek med første udgave af Oxfords Handbook of Positive Psychology på bordet foran mig. Det var spændende at se forskning i emner som håb, kærlighed, tryghed og taknemmelighed samlet på ét sted. Positiv psykologi skifter fokus væk fra det problematiske og kliniske og beskæftiger sig med menneskets handler om menneskets positive potentiale. Hvor vi vil hen frem for blot hvad vi gerne vil undgå.

Dengang var denne gren af psykologien ny, men siden er forskning i diverse emner relateret til positiv psykologi vokset enormt. Positiv psykologi har eller i nogle kredse et lidt blakket ry. For at være for overfladisk og naivt. For overser man ikke det essentielle her i tilværelsen, hvis man kun fokuserer på det positive? Og er det ikke vigtigt at være kritisk.

Alt kan jo bruges eller misbruges. Som med alle andre metoder og teorier, skal positiv psykologi og fx. og øvelser i taknemmelighed bruges med omtanke. For mit eget vedkommende fik det stor betydning for mit syn på positiv psykologi og på idéen om lykke generelt, at jeg mødte Matthieu Ricard (tidligere forsker i cellulær genetik og nu buddhistisk munk og forfatter til bla. bogen Happiness. A guide to developing life’s most important skill) under et studieophold i Canada.

Matthieu Ricard er en blanding af knivskarp intellektuel og vis munk og udstråler lykke på en måde, så jeg den dag i dag bliver glad af at tænke på hans forelæsninger. Han gjorde det klart, at vi i Europa har ophøjet intellektet og et negativt mennskesyn til at være det mest realistiske, og til gengæld har vi en tendens til at afskrive det at beskæftige sig med lykke eller optimisme som sentimentalt og naivt.

Og jeg kan genkende det fra mig selv. Der er en del af mig, der synes, at fx taknemmelighed og lykke er banale emner.  Kan det virkeligt være så enkelt? Og ja det kan det, men enkelt er ikke lig med nemt.

I dag har jeg et balanceret syn på positiv psykologi og ser ikke nogen modsætning mod at gå kritisk til værks og så at erkende, at sandheden og løsningen ofte ligger i det mest enkle og smukke.

Taknemmelighed er sundt

Længere nede deler jeg en specifik taknemmelighedsøvelse, men