Hvile er et ord, vi alle er bekendt med, men hvad betyder det egentligt, og hvordan giver vi os selv dyb og ægte hvile? Som psykolog med speciale i stress, er det et emne, jeg har arbejdet med og reflekteret over i årevis. Og for et stykke tid siden satte jeg mig ned og skrev ned, hvilke typer hvile vi mennesker har brug for.
Husk desuden, at mit forløb RO er åben for tilmelding. Vi begynder til september: Læs mere om RO her.
De 10 typer af hvile, du kan læse om her (eller høre om i podcastepisoden, du finder herunder), er baseret på min viden om stress, om psykologi og især om, hvad der skal til for at skabe ro i nervesystemet og nære os i krop pg sjæl. Hvile er nemlig ikke blot én ting, men består af forskellige typer alt efter, hvilken del af os selv vi har brug for at lade op.
Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg kommer ind på:
Herunder kan du læse om de 10 typer hvile, og længere nede har du mulighed for at downloade listen enten til at hænge på køleskabet eller i en mobilvenlig version, du kan bruge som baggrund på din smartphone.
Når du hviler kroppen rent fysisk og slapper helt af ved at sidde og ligge. Fysisk hvile kan også være en kort lur eller længere søvn. Dyb, vågen hvile er også vigtigt, og det kan fx være afslapning på sofaen eller at lytte til en afspænding.