Klimaforskere verden over begynder nu at mærke klimaforandringernes psykologiske konsekvenser. Hver dag arbejder de sig ned i de dybeste forudsigelser, fremskriver den mest uhyggelige virkelighed om enorme oversvømmelser, dræbende tørke og i værste fald, menneskehedens undergang. De ved, ikke bare tror, men virkelig ved, hvor galt det vil gå. Hvis ikke den viden er til at blive deprimeret over, hvad er så? Det er en slags helårs vinterdepression i flere potenser.
Da klimaaktivisten Jennie Kaae Ferraras klimadepression var i sit dybeste, havde et dystopisk filter lagt sig ned over hendes syn. Københavns gader var oversvømmet, folk hamstrede forråd og flygtede ud af byen i både.
Tilrettelæggelse: Jakob Rasmussen.
(Sendt første gang 30. april 2017).