Velkommen til denne episode af Psykologen i Øret, der handler om naturen og hvordan naturen kan hele og gavne både krop og sjæl.
Dagens episode er optaget i Thy, og hvis du lytter godt efter kan du høre Vesterhavets bølger og lidt fuglesang i baggrunden.
Fuglesangen i begyndelsen af episoden er desuden optaget en tidlig morgen på min cykeltur gennem Vandet Klitpantage.
I dag skal det handle om, hvordan naturen kan hjælpe dig til et liv med mere ro, mening og glæde – et liv med mere liv i!
I episoden kommer jeg ind på:
Lyt med her:
Herunder kan du læse episoden på skrift
Og i dag skal det handle om naturen og om, hvorfor den er så vigtig for vores psykologiske trivsel.
Som psykolog arbejder jeg især med mange stressramte, og her er naturen altså den bedste medicin mod stress jeg kender – også mod meget alvorlig stress. Hvad end du er stressramt lige nu eller ej,så er det værd at lytte med i dag, fordi vi har alle brug for kontakt til naturen, og her fortæller jeg om præcis hvorfor og hvordan naturen hjælper os.
Det er sommer lige nu, og jeg er i Thy. Thy er jo et meget oplagt sted at fokusere på naturen og på hvordan den gavner os rent fysisk og psykologisk, fordi her i Thy er der masser af natur. I Thy ligger Danmarks første nationalpark og Danmarks største vildmark. Jeg er selv født og opvokset i Thy, men jeg tror ikke kun det er derfor, jeg synes naturen ier noget særligt heroppe. Vesterhavet er vildt, klithederne er meget øde og skovene er store, og naturen er i det hele taget bare meget uberørt.
Der er meget højt til himlen i Thy, og jeg kan helt klart anbefale alle med hang til stor natur at tage til Thy, og især kan jeg anbefale de af jer ,der har brug for at hele krop og sind – måske på grund af stress -, at tage herop.
Det kan måske virke lidt hippieagtigt det her med at søg eud i naturen og tilbage til det oprindelige. Og jeg har ikke noget imod at være hippieagtig, men de senere årtier er man begyndt at forske i naturens indvirkning på os, så nu kan vi altså også med et videnskabeligt sprog beskrive nogle af de mekanismer, der gør sig gældende.
Man kan sige, naturen bliver jo hverken mere eller mindre nødvendig eller gavnlig af, at vi kan forklare, hvad det er der sker rent neuropsykologisk, når vi bader i havet fx, men jeg synes det er interessant at kigge lidt på det på den måde. Som psykolog synes jeg, det er tilfredsstillende at kunne forklare det her også i videnskabelige termer fordi jeg mener det er utrolig vigtigt, at vi får øjnene op for naturens evne til at hjælpe os, når vi fx er ramt af stress. Jeg tror, at hvis naturen skal tages seriøst som behandlingsform, så bliver vi nødt til at kunne forklare noget om, hvorfor og hvordan naturen rent faktisk gavner os. Også i videnskabelige termer.
Det er den fordi du er genetisk