Har du et arbejde, der er svært at lukke helt ned for mentalt i ferien?
I dette indlæg, har jeg formuleret 6 punkter, der vil hjælpe dig til at få en ferie, hvor du får lukket helt ned for dit arbejde og helt op for din ferie.
Læs eller lyt med her:
Episoden er i høj grad lavet til mig selv – men jeg håber også du derude kan bruge den til noget.
Du forbereder din ferie ved at skabe plads i din kalender op til ferien. Det tager tid at lukke løse ender, få ryddet op på dit skrivebord og få uddelegeret de opgaver, der måske skal afhændes til andre, mens du er væk.
Det er så godt som umuligt at lægge arbejdet mentalt på hylden, når du endelig får ferie, hvis du op til sidste sekund på den sidste arbejdsdag har arbejdet på højtryk, holdt møder og presset for mange arbejdsopgaver ind. Hold en dag eller 2 halve dage fri i din kalender, så du har tid til at lukket alle løse ender.
Hvis du ikke gør det, så vil din hjerne arbejde videre med tingene rent mentalt i ferien, og du får ikke den ro, du har brug for. Det fænomen hedder Zeigarnikeffekten. Hvis der er uasluttede opgaver, vil dit sind arbejde videre med dem, hvad end du vil det eller ej.
Betyder det, at du skal nå alt før din ferie. Nej, selvfølgelig gør det ikke det, en sørg for at få styr på dine to do’s. Tilstræb:
Du skal markere overgangen fra hverdag til ferie. Det behøver ikke være noget vildt eller stort, men det skal være noget andet, end når du normalt går hjem.
Det kan fx være at du tager en lang omvej på cykel på din vej hjem eller at du går ud og spiser med familien og I ønsker hinanden en god ferie. Det kan også bare være en lille stund derhjemme, hvor du lige sætter dig med en kop te eller et glas koldt vin og giver dig tid til at være med overgangen til ferie og mentalt lukker ned for dit arbejde.
Noget jeg godt selv kan lide, når jeg går på ferie er at gøre rent eller i hvert fald rydde op. Også selvom vi skal afsted hjemmefra på ferie. Det giver mig altid en god fornemmelse af at energien er frisk, og jeg slapper bedst af, når huset lige har fået en tur.
Måske er du kontrol freak eller overansvarlig og hvis du har det sådan, så skal være ekstra bevidst om at give slip på kontrollen. Mentalt og praktisk.
Du skal uddelegere opgaver inden ferien, sørge for at folk ved hvem de skal ringe til, nu hvor du er på ferie, og du skal give ting fra dig – også selvom det kan være svært.
Med mindre du er statsminister eller noget i den stil, så kan du godt holde helt fri og have en aftale om, at med mindre der er nogen, der kommer alvorligt til skade eller at noget brænder, så holder du altså helt fri.
Måske er du selvstændig som mig og tænker, at du ikke kan holde helt fri, for hvad nu hvis der kommer en mulighed eller hvad nu hvis et eller andet opstår? Og måske er det bare sådan, at du ikke kan holde helt fri, men i 99,9% af tilfældene er det et spørgsmål om at du prioriterer at holde fri over alt andet.
For det meste handler det om, at du skal lære at give slip på kontrollen.