avatar

Ramt af stress – 4 vigtige ting du kan gøre her og nu

Psykologen i Øret
Psykologen i Øret
Episode • Aug 19, 2018 • 26m

I denne episode (som du kan lytte til eller læse på skrift herunder), fortæller jeg om 4 vigtige ting, du selv kan gøre lige her og nu, hvis du er ramt af stress.

Stress er et vidt begreb, og de ting, jeg nævner her er lige så relevante, hvis du er ramt af depression, angst eller noget andet svært.

Lyt og eller læs med og lad dig inspirere! Og hop over og tjek onlineforløbet “RO” her, hvis du selv er ramt af stress lige nu og gerne vil gøre noget aktivt for at få mere ro energi og glæde ind i dit liv.  

Ramt af stress – 4 vigtige ting du kan (og skal!) gøre her og nu

I episoden komme jeg ind ind på:

  • Hvordan du skal forholde dig, hvis du får stillet flere diagnoser med både stress, angst og depression hos lægen
  • At problemer kan være komplekse men at løsningen ikke behøver at være indviklet
  • At viden er magt
  • Hvordan du hjælper din krop i den rigtige retning, og hvorfor det er det bedste sted at starte
  • Betydningen af vaner
  • Self compassion som det nærmeste vi kommer et universalmiddel mod stort set alle psykologiske problemer
  • Og andet godt:)

Lyt til episoden her:

Links nævnt i episoden:

Herunder finder du episoden på skrift:

Ramt af stress – 4 vigtige ting du kan gøre her og nu

Her efter sommerferien er desværre højsæson for stresssygemeldinger – i august og september er der mange, der bliver sygemeldt med stress. Hvis det er dig lige nu, så er du altså på ingen måde alene.

Det kan også være du ikke er sygemeldt med stress eller angst men bare er hårdt ramt af livet. Måske arbejder du, måske gør du ikke, måske er du stresset pga dit arbejde, måske primært pga andre ting

Uanset hvad så vil det, jeg deler her i dag, være noget, der er relevant for alle uanset hvad og uanset, hvordan du er ramt, og så har jeg i noterne til podcastepisoden her også samlet en lille samling af artikler og blogindlæg og andre podcastepsioder, der kan være et sted at starte, hvis du har brug for at vide mere om stress og angst og hvad du selv kan gøre.

 

Mange diagnoser kan være tegn på ét enkelt underliggende problem

“Stress” er et vidt begreb og “angst” og “depression” er et vidt begreb. Ikke alle med stress oplever angst og omvendt ikke alle med angst er stressede, men mange oplever at stress og angst og også depression for den sags skyld hænger sammen.

Hvis du har været ved lægen, og han eller hun har sagt, at du både har symptomer på den ene og det andet, så lad være med at få krise over det og tænke, at du fejler  ikke bare én men tre eller flere ting. Se det på den måde, at sandsynligvis så er alle de her symptomer tegn på, at der er et grundlæggende problem.

Du er altså ikke nødvendigvis mere syg, bare fordi lægen stiller flere diagnoser. Bare fordi problemet virker komplekst behøver løsningen ikke være det.

Switch to the Fountain App