Er selvudvikling overhovedet nødvendigt, eller er det mest noget, coaches og psykologer har fundet på? Er det værd at stræbe efter, eller skal vi lægge alle ambitioner om at forbedre os selv på hylden? Og hvis vi gerne vil forbedre os, hvordan gør vi så? Er det selvkritik eller selvaccept, der er vejen frem?
I dagens podcastepisode kommer jeg ind på:
at selvaccept og selvudvikling er to sider af samme sag
at det måske kun er de priviligerede, der kan tillade sig at droppe selvudvikling
hvorfor det ikke virker at motivere os selv med selvkritik
at vi kun kan se os selv i et realistisk lys, hvis vi ser på os selv med kærlighed
hvorfor det ikke er selvaccept bare at lade stå til med destruktive vaner
eksempler på ting, der er værd at ændre, og hvornår vi farer vild i idealer, der ikke er gavnlige
hvorfor kærlighed får os til at gro og forandre os, og hvad du kan sige til dig selv, når du gerne vil forbedre noget
og andet godt:)
4 selvudviklingsprincipper, der bunder i selvaccept og dyb forandring
Her er de 4 principper, jeg nævner i episoden. Det er forandringsprincipper og sætninger, du kan sige til dig selv, når der er noget i dit liv, du ønsker at forbedre med selvaccept.
Jeg ser på mig selv med ærlige men kærlige øjne
Jeg gør det allerede godt – og kan blive bedre
Jeg sammenligner mig med mit eget udgangspunkt – ikke andres
Der er tid til at arbejde og tid til at hvile
Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende indlæg og episoder ud: