avatar

Naturmedicin mod søvnløshed – 8 enkle og effektive midler

Psykologen i Øret
Psykologen i Øret
Episode • Aug 27, 2019 • 17m

Sover du dårligt om natten? Måske har du svært ved at falde i søvn. Måske sover du uroligt eller vågner gentagne gange om natten – eller alt for tidligt om morgenen, selv om du langtfra er udhvilet.

Du er ikke alene. Søvnbesvær er et udbredt problem blandt mennesker i alle aldre.

Lige her kan du blive klogere på brug af naturmedicin mod søvnløshed. Læs med her og lær, hvilke enkle former for naturmedicin, du kan bruge mod dine søvnproblemer.


Lyt til podcasten om naturmedicin mod søvnløshed:

Naturmedicin mod søvnløshed

Stress – den største årsag til søvnløshed

Søvnløshed kan skyldes flere ting, men i langt de fleste tilfælde skyldes det stress. I dette indlæg tager jeg derfor afsæt i naturmedicin mod søvnløshed forårsaget af stress.

Har du søvnproblemer, og har du mistanke om, at det skyldes noget andet end stress (f.eks. medicin), så kontakt din læge. Men oplever du søvnløse og urolige nætter på grund af stress, så vil mit råd være at forsøge med naturlige midler, før du går til lægen for at få udskrevet sovemedicin.

Sovemedicin kan være nødvendigt for at bryde en ond cirkel. Men hvis du ligner mig og mange andre, så vil du gerne begynde med så enkle og naturlige midler som muligt. Det får du input til i det følgende.

Søvnløshed kan skyldes flere ting, men i langt de fleste tilfælde skyldes det stress.

Lidt om naturmedicin mod søvnløshed

Når jeg her nævner “naturmedicin”, mener jeg naturmedicin i bred forstand med vægt på enkle og naturlige midler mod søvnløshed. 

Vær opmærksom på, at det, jeg nævner om naturmedicin mod søvnløshed er med forbehold for, at Sundhedsstyrelsen har strenge krav til, hvad man kan sige om naturlægemidlers effekt. Kun få naturlægemidler er blevet grundigt videnskabeligt undersøgt og testet, fordi der ikke er de samme økonomiske interesser på spil, som der er med konventionelle præparater.

Men bare fordi noget ikke er videnskabeligt undersøgt, betyder det jo ikke, at det ikke virker. Hvis du spørger mig, kunne det være gavnligt at udbrede kendskabet til naturmedicin. Personligt ville jeg selv ønske, jeg havde haft en større viden om naturmedicin tidligere.

I det lange løb er naturlige midler som regel en bedre løsning, fordi du undgår bivirkninger og endda ofte styrker krop og sind, fordi f.eks. urter indeholder gavnlige stoffer.

Naturmedicin kan også have bivirkninger

Når det så er sagt, skal man huske, at naturlægemidler også kan have bivirkninger. Uanset hvad du forsøger dig med, skal du derfor altid mærke efter, hvordan din krop reagerer. Tal evt. også med en læge eller anden sundhedsfaglig person, du har tillid til, hvis du bliver i tvivl.

Personligt hælder jeg mere til at bruge de midler, der findes i naturen, og som vi mennesker har brugt i lægekunsten i årtusinder. Ganske enkelt fordi vi mennesker er en del af naturen, og fordi jeg tror på, at kroppens selvhelbredende egenskaber (og evne til ro og hvile) hjælpes bedst på vej med så enkle og naturlige midler som muligt.

Men igen – findes der et præparat, der kan hjælpe og ikke har bivirkninger, så ser jeg ikke nogen grund til ikke at bruge det.

Switch to the Fountain App