Mit arbejde som psykolog og mine personlige interesser flyder ofte sammen. Der er selvfølgelig ting jeg læser og kurser, jeg deltager i af pligt som psykolog, men som regel er det interessen, der driver værket. Og det er skønt.
I dag fik jeg dog alligevel lyst til at dele 5 ting, jeg personligt er optaget af lige nu, som ikke har ret meget med psykologi at gøre. Og dog, når det kommer til stykket er der jo psykologi i det meste, men alligevel…
Læs eller lyt med og lad dig inspirere – måske imens du pakker gaver ind eller har gang i andre juleforberedelser (og få et tips til en absolut stor tidsbesparelse, når det kommer til pakkekalender lidt længere nede…)
Du kan lytte til indlægget som podcastepisode her:
Min mand og jeg er lige pt bidt af at se videoer på Youtube om “Tiny Houses”. Vi er ikke de store fjernsyns- eller seriekiggere, men når børnene er puttet, så sætter vi os lige for tiden og surfer på videoer om Tiny Houses. (Jeg elsker fx denne kanal Living Big in a Tiny House).
Tiny House-bevægelsen er mennesker verden over, der bygger små fantastiske huse – ofte på en stor trailer. En slags transportabelt minihus, selvom de fleste i realiteten ikke er mobile. De er ofte smukke og fantasifulde. Se fx dette, som jeg er helt vild med eller dette, som jeg er endnu mere vild med!
Vi har ikke selv planer om at bo i et Tiny House, men det er inspirerende at se mennesker, der har valgt at leve enkelt og billigt, uden overflødige egendele og ofte helt tæt på naturen. Det inspirerer mig til ikke at fylde vores liv med unødvendige ting og i stedet fokusere på at bruge tid og penge på det vigtigste: gode oplevelser og samvær, rejser og andet, der giver god energi.
Jeg er kæmpe fan af jul. Min familie havde ikke så mange traditioner, da jeg voksede op, men én af de højtider, der blev holdt i hævd var julen. Jeg elsker ganske enkelt julen og tiden op til. Vi giver den hele armen med julesange, kalenderlys, julekalender i fjernsynet og pakkekalender. Jeg syr ikke særligt meget, men er stolt over selv at have håndsyet de to ballonnisse-kalendere på billedet herunder ud af en bunke stofrester, jeg engang købte i genbrug.
Ps. Antistresstip til pakkekalendere. For første gang i år købte jeg simpelthen 24 færdigindpakkede gaver til hver af vores 2 børn fra Lirum Larum Leg. Man kunne vælge køn og alder, og jeg blev enig med mig selv om, at prismæssigt ville det alligevel blive nogenlunde det samme, hvis jeg købte gaverne selv. Kæmpe tidsbesparelse!
Sidste weekend var vi desuden inviteret op på min gymnasieveninde Dittes ødegård i Sverige til en weekend med julekagebagning. Vi bagte peberkager, honningkager og andet. Hvor julet kan det lige blive!?!
Vi skal flytte, og det er en kæmpe ting! Egentlig er jeg forbavsende god til bare at lade det ligge og lade tingene ske ad sig selv ved bare at tage én ting ad gangen. Først sælge hus. Så købe et nyt. Men alligevel – det er en stor ting!
Hvis man har fulgt mig et stykke tid vil man vide, at jeg har talt om “store beslutninger” og det her er én af de helt store. Den har på en måde været flere år undervejs. Og så opstod der pludselig en mulighed, der gav os et skub i retning af at tage skridtet. Et af den slags skr