Dette er en guide til dig, der føler du er på kanten men gerne vil undgå en stresssygemelding. Og hvem vil ikke gerne det? Du hverken kan eller skal dog altid undgå en sygemelding, men i nogle tilfælde kan du afværge en sygemelding, hvis du selv tager ansvar og samtidig får den rette hjælp. I dette blogindlæg (og i podcastepisoden, som du kan lytte til herunder) lærer du: Hvorfor det kan være svært at forebygge en sygemelding Om gode grunde til at undgå en stresssygemelding Hvorfor du ikke altid kan eller skal undgå en stresssygemelding Typiske tegn på, at du kan være på kanten af en sygemelding Hvad du ikke skal gøre (som mange kommer til i bedste hensigt) 3 konkrete ting, du selv kan gøre for at undgå en sygemelding Hvad denne guide ikke handler om Det er vigtigt for mig at understrege, at denne guide ikke handler om, at det altid er bedst at undgå en sygemelding. En sygemelding kan i mange tilfælde være et godt og nødvendigt skridt. Budskabet er heller ikke, at stress udelukkende er dit eget ansvar. Det er ikke tilfældet, men denne guide kan hjælpe dig med at tage ansvar for den del, du selv kan kontrollere og pege dig i retning af, hvad du helt konkret kan gøre. Du må for alt i verden ikke bruge denne guide til at slå dig selv i hovedet med, hvis du ikke har formået at gøre de ting, jeg foreslår her. Alt er nemt i teorien! Det er nemmere sagt end gjort at undgå en stresssygemelding – hvis det var nemt ville så mange ikke blive sygemeldt. Verden er fuld af begavede, stærke og ressourcestærke mennesker, der bliver ramt af stress og ikke bare lige formår at følge alle de gode råd. Lad dig inspirere men giv først og fremmest dig selv et klap på skulderen og sig til dig selv, at du jo gør det så godt, som du kan. Hvorfor det kan være svært at forebygge en stresssygemelding Jeg har arbejdet med stress i en del år efterhånden som psykolog, og jeg har selv været ramt. Er der én ting, der står klart, så er det, at alle vil gå langt for at undgå en stresssygemelding. Også for langt. Nogle gange er vi i stand til at stoppe op, før vi ryger helt ud over kanten. Det formår vi dog som regel kun, hvis vi enten har en god leder, gode kolleger eller et godt netværk der kan råbe os op, før vi rammer muren. Eller hvis vi tidligere har oplevet alvorlig stress. Eller hvis vi har så godt fat i egne prioriteringer og god kontakt med kroppen, at vi ikke tillader noget eller nogen at presse os derud. Men det kan være nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Mange bliver først sygemeldt den dag, kroppen og hjernen selv siger fra. Det gælder også mennesker, der ved meget om stress. Det virker enkelt på papiret at forebygge en stresssygemelding, men hvorfor er det så så svært? Min erfaring er, at det bla. er på grund af følgende: Stress ofte kommer snigende og ligner ofte slet ikke det, vi forbinder med stress. Ofte er det et spørgsmål om signaler, der i lang tid er relativt nemme at ignorere, som så pludseligt udvikler sig til en voldsom stressreaktion. Vi som mennesker er meget socialt pligtopfyldende og vil gerne fremstå funktionsdygtige. Vi vil bare gerne passe vores arbejde og ikke lade andre i stikken. Vi vil hellere selv betale en høj pris end at svigte eller virke svage. Derfor skjuler vi, hvordan vi har det og bliver ved, til vi segner. Stress ofte skyldes meget andet end travlhed som fx dårligt arbejdsmiljø, ensomhed, dårlig kost, følelsesmæssig belastning, digital stress eller mangel på grænser mellem arbejde og fritid. Det misforstår vi, og derfor ved vi ikke, hvad vi skal gøre ved problemet. Fordi stress er et strukturelt