Det kan være noget af en kunst at afgøre, hvornår du er klar til at arbejde efter stress.
På den ene side er det sjældent en god idé at vente til du er 100% stressfri, for det kan tage meget lang tid. Og en del af bedringen sker ofte først, når du kommer i gang med at arbejde.
På den anden side er det vigtigt, at du lytter til din krops signaler og ikke belaster dig selv, så du oplever et voldsomt tilbagefald.
Så hvad gør man?
Hvornår er jeg klar til at arbejde igen efter stress?
Denne guide hjælper dig som stressramt (og kan også være en god vejledning til ledere), der har brug for at vurdere, om du er klar til at begynde at arbejde igen efter stress.
I denne guide kommer jeg ind på:
Den bedste og mest enkle metode til at vurdere om du er klar
Tegn på at du ikke er klar (og hvad du så kan gøre)
Tydelige tegn på at du er klar
Når det giver mening at begynde, selvom du har tydelige tegn på stress
Hvordan du får hjælp af andre, når du ikke selv ved om du er klar
Hvad du gør, hvis du er klar men ikke har lyst til at vende tilbage til dit arbejde
Du kan også lytte til guiden som podcast lige her:
https://open.spotify.com/episode/7zDEHM4t893ZQ4Y9qgjzBh?si=Vrw_C8YVRvOEcTrXLtUm4w
At komme sig efter stress er en proces, og en del af processen vil for manges vedkommende foregå, efter du har genoptaget dit arbejde.
Derfor skal du ikke vente med at arbejde, til du føler dig 100% fri af stress. Enkelte vil have den oplevelse, men de fleste begynder at arbejde, selvom der stadig er visse symptomer.
Så hvornår skal du begynde? Du skal begynde at arbejde igen, når du kan mærke, at du kan arbejde samtidig med, at din bedring fortsætter.
Du vil nok opleve et tilbagefald lige omkring opstart, og undervejs, vil du måske også opleve, at dine symptomer blusser op. Det, du skal holde øje med er, at du bliver ved med at få det bedre over tid.
Du er klar til at arbejde igen efter en stress-sygemelding, når du er nået til det punkt, hvor du bliver ved med at få det væsentligt bedre over tid. Det er vigtigt ikke at begynde for tidligt – de fleste har brug for absolut ro i en periode på minimum nogle uger. Men det er også vigtigt ikke at begynde for sent – forstået på den måde, at en meget langvarig sygemelding også kan være belastende i sig selv.
Hvornår er du som stressramt klar til at genoptage dit arbejde – det korte svar
Det bedste og mest enkle metode til at finde svaret, vil jeg gerne give dig med det samme:
Brug din mavefornemmelse!
Det kan virke som et noget abstrakt svar, men det er faktisk en meget konkret metode, du kan bruge til at vurdere, hvad dit næste skridt er.
Din mavefornemmelse, din indre stemme, din krop, din intuition… Kald den hvad du vil – du har brug for at være i god kontakt med den. Både for at vurdere hvornår du er klar til at arbejde efter stress og for at holde dig fri af alvorlig stress i fremtiden.
Når du først kan høre din indre stemme tydeligt eller mærke din intuition, så har alt andet det med at falde på plads og blive meget enkelt. Hvis du ikke er i kontakt med denne dybe og vise del af dig selv, så har det som regel en meget høj pris. Derfor lægger jeg også meget stor vægt på, at du kommer i kontakt med kroppen og med dig selv i mit online stressforløb.
Og hvordan gør du det?
Det vigtigste at være opmærksom på, at det ikke handler om at tænke dig frem til svaret. Det handler he