Hvad gør man, hvis man som psykolog oplever angst? Går man på jagt efter metoden, der kan fjerne angst og sætter arbejdslivet på stand by indtil man er fikset? Eller lever man videre som menneske og psykolog inklusiv det hele? Jeg er FULD af beundring for Mie My Tastesen, som er en spændende og unik psykolog, som formår at stå frem som det menneske hun er  og jeg betragter hende som et forbillede, som vi alle kan lære af (hvad end vi er psykologer eller ej). Mie My Tastesen er psykolog og indehaver af klinikken ACT & Breathe, som ligger i Odense. Her laver hun individuel terapi, hvor hun arbejder både med samtale ud fra ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og åndedrætsterapi. Hun holder foredrag og laver ACT & Breathe workshops, kurser og retreats for professionelle. Hun er gift og har 2 børn, og du kan læse mere på actandbreathe.dk.  Samtalen er én af de bedste og vigtigste, jeg har haft her på podcasten indtil videre. Lyt med her, hvor vi kommer ind på: Mie Mys historie – hvorfor hun blev psykolog og hvordan angst og spiseforstyrrelser gik hånd i hånd Hvad hun længtes efter som patient i det offentlige, som hun fandt, da hun opsøgte en kinesiolog At vi som psykologer kan frygte at vise, hvordan vi også kæmper med livet Om vi tager håb fra andre, når vi formidler, at angst ikke altid bare kan kureres De utallige metoder vi begge har prøvet for at fikse angsten – og hvordan vi stadig falder i og leder efter noget, der kan fikse os én gang for alle Om åndedrætsterapi og hvordan åndedrætsøvelser kan bringe os i kontakt med kroppen og at vi er en del af noget større Om connected breathing og hvorfor det kan være lettere end almindelig åndedrætsmeditation At angsten kan vækkes til live, fordi den kommer op til overfladen i åndedrætsterapi At det er centralt at arbejde med angsten for angsten Og mange andre gode ting:) Et par af mine yndlingscitater fra Mie My fra samtalen: “Vi heler hinanden når vi deler” “Der er stor forskel på symptombehandling og så lære at være i livet på en meningsfuld måde” “Jeg har fået langt mere håb, efter jeg har opgivet tanken om, at jeg skal fikses” “Hvis vi bare kunne fikse det, hvor ville det så efterlade os i forhold til at forstå andres kampe?” “Der hvor vi ikke kan finde mening, kan vi nogle gange finde kærligheden”