Savner du glæde i dit liv? Jeg har haft en periode hen over vinteren, hvor jeg har manglet energi og glæde. Det har ikke været slemt i en grad, så jeg har haft det dårligt eller følt mig deprimeret. Mere bare generel træthed, dårligt humør og mangel på glæde.
Jeg har tænkt, at det måske skyldes en længere influenza og generel lav vinterenergi. Desuden er det naturligt at energien og humøret svinger. Alligevel var det nok til, at jeg for nogle uger siden stoppede op og konstaterede, at glæden ikke fyldte ret meget i mine dage.
Først tænkte jeg, at sådan måtte det bare være, fordi der ikke er så meget plads til, at jeg kunne fokusere på ting, der gør mig glad. Men så indså jeg, at det er en uholdbar strategi at tænke på den måde. Jeg besluttede mig for at stoppe op og finde ud af, hvordan jeg kan kultivere mere glæde i mine dage og få den tilbage.
3 ting du kan gøre på daglig basis for at kultivere mere glæde
Vil du også gerne have mere glæde ind i din hverdag, så lyt med til episoden i dag. Jeg deler nogle af mine egne erfaringer og min viden som psykolog i forhold til, hvordan du kan kultivere glæde i dit liv uanset dine omstændigheder.
Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på:
Forskellen på lykke, glæde og tilfredshed med livet
Definition af glæde både som følelse men også som praksis
En anden definition, end den gængse, af glæde som det at praktisere din forbindelse til andre, til verden og til livet (og dig selv) og glæde som opmærksomhedspraksis
Hvorfor glæde og svære følelser som smerte og frygt hænger sammen, og hvorfor du skal være villig til at mærke alle følelser, hvis du vil vække glæden
At vi ikke kan sidde og vente på, at glæden indfinder sig i vores liv
At du ikke kan fremtvinge glæde, men du kan forberede, at den dukker op
Sammenhængen mellem taknemmelighed og glæde i forskningen
Eksempler på, hvad jeg selv har opdaget, giver mig glæde
De 3 ting, du kan gøre i din dagligdag for at vække glæden
Bøger nævnt i episoden:
Hardwiring Happiness, Rick Hansson
Happiness – a guide to developing lifes most important skill, Matthieu Ricard
The Good Life: Lessons from the World’s Longest Study on Happiness, Robert Waldinger og Marc Schulz
Stumbling on happiness, Dan Gilbert
Hvis du kunne lide denne podcastepisode, så tjek også følgende ud:
10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør her og nu på en langtidsholdbar måde
Imran Rashid om mærkbarhed og om hvordan du undgår at gå glip af selve livet
Sidder du fast i dit liv? 3 vigtige ting, du kan gøre her og nu f