Er du et sted i dit liv lige nu, hvor du har lyst til at give op? Knust, ødelagt, udmattet, fortvivlet, ensom, overvældet af frygt, håbløshed, selvbebrejdelser og vrede? Dette indlæg handler ikke om at løfte humøret på en dag, hvor der lige kommer en ting eller to på tværs. Det er til dage, hvor du tænker; “ Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det bliver nok aldrig bedre.” “Det var en kæmpe fejl (at flytte/blive skilt/sige op/få det job/få børn/ikke få børn/det jeg gjorde). Nu er det hele ødelagt, og det vil plage mig resten af livet.” “Der er ingen vej frem eller tilbage, og jeg er endt i en blindgyde i mit liv.” “Jeg får aldrig det liv/den mand/den kvinde/den familie/de børn/det hus/de penge/de oplevelser/de venner, jeg ønsker mig.” “Jeg er alt for udisciplineret/ alt for bange/ gør mig selv til grin/ alt for meget og alt for lidt. Jeg dur ikke, og det hele kan være lige meget.” “Jeg kommer mig aldrig over det, jeg har været igennem. Jeg vil for altid være mærket og vil aldrig få det godt igen”. Som psykolog har man det privilegium, at man får et ret ufiltreret billede af, hvordan mennesker egentlig går og har det på indersiden. Og jeg kan love dig, at hvis du har tanker som ovenstående, så er du mere reglen end undtagelsen. De fleste af os havner et sted, hvor vi har lyst til at give op på den ene eller den anden måde. Før eller siden – i et øjeblik eller en hel fase af livet.   En håndsrækning Indlægget her er ment som en håndsrækning til dig derude, der føler dig slået helt ud af kurs og ikke længere ved, om du kan blive ved. Måske er du bare lettere opgivende eller også befinder du dig lige nu i det mørkeste mørke. Der er mange grunde til at ville give op og der er mange måder at gøre det på. Måske har du mistet nogen, du elskede enten til døden, skilsmisse eller andet, og smerten og vreden er ubærlig. Du lukker af følelsesmæssigt og dropper idéen om nogensinde at blive glad igen. Du lader vrede og bitterhed tage over. Måske står du ansigt til ansigt med økonomisk ruin eller offentlig ydmygelse. Du har lyst til at tage livet af dig eller drikke hjernen ud, så du ikke længere kan mærke noget. Måske hænger dit ægteskab i laser, og du orker du ikke længere at kæmpe. Du gør det, der virker som den nemme løsning og tjekker ud enten ved at være utro eller ved at trække dig på andre måder. Måske er du overvældet af stress, angst og/eller depression, og du kan ikke se, hvordan du nogensinde skal blive et helt menneske med et fuldt liv og overgiver dig til håbløshed. Uanset hvilken situation du befinder dig i, så er dette indlæg en håndsrækning. Og læg mærke til ordet “håndsrækning”. Hverken jeg eller nogen anden kan hive dig op og ud af handlingslammenslen og mørket, hvis du ikke selv vil. Det kræver, at du kigger op og tror på, at det nytter noget. Eller lader være med at lytte til den del af dig, der ikke tror det nytter. Og selv rækker ud.   Ingen kan tage ansvaret for dig Der er masser af grunde til at give op, fortæller tankerne dig lige nu. Ingen af dem er gode eller sande, men det er jo ligegyldigt, hvis du vælger at tro på dem. Og sagen er den, at der ikke kommer nogen og forhindrer dig i at give op eller tager ansvaret for dit liv. Det er der ingen der kan, og hvis de prøver gør de det bare endnu sværere for dig selv at finde vejen. Og hvor gerne jeg end ville, så kan jeg ikke krybe ind i dit sind og beslutte for dig, at du ikke længere vil lytte til håbløsheden og bes