Derfor skal du lytte:
Hvis du drømmer om at starte en virksomhed, men er lidt i tvivl om hvordan du skal starte, så er dette afsnit for dig. Nicolaj Højer har undervist i praktisk iværksætteri på CBS i +10 år, og serverer i denne episode en helt række konkrete og letforståelige råd til hvordan du arbejder med den rigtige idé, samler det rette team og finder kapital til din virksomhed. Hvis du skal høre en podcast om at rykke fra idé til forretning, så er dette den du skal vælge.
Episode 34: Rollemodellerne podcast med Nicolaj Højer Nielsen
Iværksætteridé fra 0->1: Invester dine egne penge, lav en prototype og drop deltidsiværksætteriet.
Hvem er Nicolaj Højer Nielsen?
Nicolaj Højer Nielsen kan det usædvanlige, at han både underviser og skriver lærebøger samtidigt med han selv er serieiværksætter og business angel. Nicolaj underviser i “entrepreneurship” på Copenhagen Business School og har hjulpet og guidet tusindvis af danske og udenlandske studerende. Han har også startet eller støttet 13 iværksætterselskaber, primært inden for IT. Nicolaj Højer Nielsen har desuden skrevet bogen “The Startup Funding Book”.
Hvorfor er Nicolaj Højer Nielsen gæst i Rollemodellerne?
Nicolaj Højer Nielsen er en naturlig gæst for mig. Jeg har kendt ham rigtigt længe – vi mødte hinanden allerede til iværksætteri-undervisning i forbindelse med min kandidat på CBS.
Nicolaj har bidraget med en hel konkret og målbår indsats i uddannelsesmiljøet. Hans praktisk orienterede undervisningshold i iværksætteri har gennem mange år påvirket flere tusinde unge iværksættere. Han har været med til at fremme iværksætteri i Danmark, længe før det blev en anerkendt karriere, og han er hamrende dygtig til at analysere og formidle forretningsideer og forretningsplaner.
Derudover har Nicolai også stor succes som business angel og han har evnen til at se hvilke ideer der har det rigtige forretningskoncept.
Som person understøtter og fremmer han simpelt hen iværksætteri af det, jeg tror, er filantropiske grunde.
Han er en rollemodel fordi han får givet en lang række unge mennesker de korrekte værktøjer til at komme i gang som iværksættere. Jeg har selv brugt mange af de værktøjer jeg lærte tilbage dengang, og derfor vil jeg gerne anerkende Nicolais store indsats ved at invitere ham i Rollemodellerne.
I denne episode vil du blandt andet få:
3 konkrete råd til en voksen iværksætter
De typiske fejl hos nye iværksættere
Tips til finansiering af din idé – der er forskellige muligheder
at vide hvorfor du skal have en udadvendt person i dit iværksætter-team
Rigtig god fornøjelse.
Bjørn
Rollemodellerne Episode 34 – Nicolaj Højer Nielsen
Notat og tidlinje:
00:00 Velkomst og intro
00:20 Nikolaj, hvad beskæftiger du dig med for tiden?
01:20 Hvad har du af projekter lige nu?
02:50 Hvordan er du nået til det punkt du er nu, hvor du er investor?
04:45 Nikolaj: De tre faser jeg har været igennem som iværksætter og investor
05:45 Har du været glad for din corporate karriere – eller skal man springe ud som iværksætter så snart man er færdiguddannet?
06:40 Hvor lærer man mest – i en 20-mands virksomhed eller 1000-mands virksomhed?
07:56 Det helt grundlæggende ting man skal spørge sig selv om er… skal man tage en uddannelse for at blive iværksætter?
09:40 Hvad er de 3 mest konkrete råd du kan give til en iværksætter der ikke er helt ung?
10:30 Nr 1: Kan andre og se ideen i din idé og synes det er fedt?
11:30 Forskellen på en iværksættervirksomhed og en stor virksomhed
12:20 Nr 2: Ingen start ups tager fart mens du arbejder deltid
13:30 Nr 3: Undersøg hvordan du kan finansiere din ide,og hvem der skal investere.
13:45 Du skal være villig til selv at investere tid og penge, ellers får du ingen investor med.
16:05 Hvad er de største fejl folk laver som iværksættere?
16:25 Ingen får funding på idé-niveau – du har ikke bevist dit værd endnu.
17:50 Bare fordi du er god til at fortælle en historie,