Er selvudvikling overhovedet nødvendigt, eller er det mest noget, coaches og psykologer har fundet på? Er det værd at stræbe efter, eller skal vi lægge alle ambitioner om at forbedre os selv på hylden? Og hvis vi gerne vil forbedre os, hvordan gør vi så? Er det selvkritik eller selvaccept, der er vejen frem? I dagens podcastepisode kommer jeg ind på: at selvaccept og selvudvikling er to sider af samme sag at det måske kun er de priviligerede, der kan tillade sig at droppe selvudvikling hvorfor det ikke virker at motivere os selv med selvkritik at vi kun kan se os selv i et realistisk lys, hvis vi ser på os selv med kærlighed hvorfor det ikke er selvaccept bare at lade stå til med destruktive vaner eksempler på ting, der er værd at ændre, og hvornår vi farer vild i idealer, der ikke er gavnlige hvorfor kærlighed får os til at gro og forandre os, og hvad du kan sige til dig selv, når du gerne vil forbedre noget og andet godt:) 4 selvudviklingsprincipper, der bunder i selvaccept og dyb forandring Her er de 4 principper, jeg nævner i episoden. Det er forandringsprincipper og sætninger, du kan sige til dig selv, når der er noget i dit liv, du ønsker at forbedre med selvaccept. Jeg ser på mig selv med ærlige men kærlige øjne Jeg gør det allerede godt – og kan blive bedre Jeg sammenligner mig med mit eget udgangspunkt – ikke andres Der er tid til at arbejde og tid til at hvile Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende indlæg og episoder ud: Sådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlekraft Kæmper du med perfektionisme? 8 strategier, du kan bruge Selvkultivering – en vej til holdbar ro og trivsel